Artiklen forklarer, hvordan datacentres strømforbrug og elnettets kapacitet påvirker udbygning, hastighed og priser på fibernet og 5G.

Sammenhængen mellem strømforbrug i datacentre og hurtigt internet

Debatten om datacentre, elnet og konsekvenser for dansk internetinfrastruktur er rykket tættere på almindelige husholdninger. Når politikerne diskuterer en akutplan for elnettet og strøm til store datacentre, handler det i sidste ende også om, hvor hurtigt nye fibernetforbindelser, 5G og andre løsninger kan nå ud til danske adresser. Denne artikel samler trådene på en jordnær og forbrugerorienteret måde.

Elnettet som fundament for internettet

For de fleste forbrugere opleves hurtigt internet som noget, der bare skal virke. Men bag hver eneste fiberboks, wifi-router og 5G-mast står en omfattende infrastruktur, som bruger betydelige mængder strøm. Telekom-selskabernes centraler, knudepunkter, antenner og serverrum er alle afhængige af, at der er ledig kapacitet i elnettet netop dér, hvor udstyret skal sættes op.

Adressebaserede tjenester som InternetKompas viser tydeligt, at dækningen varierer meget fra område til område. I nogle byområder er der både fibernet, coax og hurtigt mobilt bredbånd, mens visse landområder kun har få muligheder.

Når der tales om datacentre, elnet og konsekvenser for dansk internetinfrastruktur, handler det derfor også om, hvor hurtigt teleselskaberne kan få adgang til ny strømkapacitet i de områder, hvor de ønsker at udbygge nettet.

Hvis elnettet i et område er tæt på sin øvre belastning, kan både nye datacentre og nye fibernetcentraler komme til at vente på tilslutning. Her bliver det et politisk spørgsmål, hvad der skal prioriteres først, og på hvilken tidshorisont. Det påvirker i sidste ende tempoet for, hvornår husstande kan forvente højere hastigheder og flere valgmuligheder.

Politiske valg om datacentre og strøm

I de seneste år er datacentre blevet et centralt tema i dansk energipolitik. Store udenlandske aktører har placeret faciliteter i Danmark, og flere projekter er på tegnebrættet. Hvert større datacenter bruger strøm svarende til en mindre eller mellemstor dansk by, og det udfordrer de eksisterende planer for udbygning af elnettet.

Som reaktion herpå har et bredt flertal i Folketinget bakket op om en akutplan for elnettet. Planen beskriver blandt andet, hvordan store elforbrugere som datacentre prioriteres i forhold til anden infrastruktur og nye it-behov. Det er her, sammenhængen mellem energipolitik, datacentre, elnet og konsekvenser for dansk internetinfrastruktur bliver meget konkret.

Godkendelse af nye, store forbrugere

Når myndighederne skal godkende nye, store forbrugere, indgår det i vurderingen, om elnettet samtidig skal kunne håndtere flere 5G-master, nye fibernetknudepunkter og øget kapacitet til boliger og erhverv.
I praksis kan det betyde, at nogle projekter placeres geografisk anderledes, end teleselskaberne oprindeligt ønskede, eller at tidsplaner må rykkes.

Placering af nye datacentre

Derudover er der opstået debat om, hvorvidt nye datacentre i højere grad skal placeres tæt på de største elknudepunkter og havnebyer, hvor kapaciteten er lettest at udbygge, frem for i tyndt befolkede områder. For forbrugerne kan det indirekte få betydning for, hvilke landsdele der hurtigst oplever det næste løft i internet- og bredbåndsnettet.

Konsekvenser for fibernet, 5G og priser

Når teleselskaber planlægger nye investeringer i fibernet og 5G, ser de ikke kun på efterspørgslen fra kunderne, men også på adgang til strøm og myndighedskrav. En nyere analyse af store datacentre gennemgår forskellige scenarier for, hvordan øget elforbrug kan påvirke netudbygning, økonomi og prioriteringer mellem landsdele.

Et gennemgående tema er, at planlægningen af datacentre, elnet og konsekvenser for dansk internetinfrastruktur nu i højere grad sker samlet. Det øger behovet for langsigtede, koordinerede beslutninger mellem stat, elnetselskaber, Energinet og teleselskaberne. Hvis en region for eksempel får reserveret stor kapacitet til kommende datacentre, kan det betyde, at andre projekter i samme område må vente på forstærkning af kabler og transformerstationer, før de kan realiseres fuldt ud.

Betydning for fibernet og 5G

For fibernet kan det i nogle tilfælde betyde, at udbygningen sker i etaper. Først får tætbefolkede områder højhastighedsforbindelser, fordi der er flest potentielle kunder per meter kabel, mens mere spredt bebyggelse må afvente, at både elnet og forretningscase hænger sammen.
For 5G kan mangel på tilgængelig strøm til nye master og teknikhuse forsinke den sidste finmaskede dækning, selv om landsdækkende basiskort måske ser pæne ud.

Mulige positive effekter

På prisniveau kan samspillet mellem elnettet og internetudbygningen få to modsatrettede effekter. På den ene side kan større datacentre understøtte investeringer i nye fiberforbindelser mellem landsdele og til udlandet, hvilket på sigt kan styrke kapacitet og konkurrence.

Mulige udfordringer

På den anden side kan forsinkelser i lokale projekter holde konkurrencen nede i områder, hvor der kun er én stærk aktør, så færre priser presses nedad end ellers.

Forbrugere, der overvejer at skifte internetudbyder eller spekulerer på, hvornår fibernet eller hurtigere 5G når deres adresse, kan derfor med fordel se på både de generelle politiske udmeldinger og de konkrete lokale planer for elnet og infrastruktur. Selv om sammenhængen mellem energipolitik, datacentre, elnet og konsekvenser for dansk internetinfrastruktur kan virke teknisk, afgør den i sidste ende, hvor hurtigt flere danske husstande får adgang til stabilt, hurtigt og prisvenligt internet.